top of page

Er du en af Jordens vogtere?

Er du en af Jordens vogtere? Reinkarnation er en stor del af den kaldæiske numerologi, og for mig en helt naturlig del af livet. Flere af mine rådgivere og samarbejdspartnere har anbefalet mig at holde mig fra at udtale mig om dette emne, da det skræmmer mange folk væk, men for mig er det vigtigste at kunne være ægte og tro mod mig selv, og at tale fra hjertet - uanset konsekvenserne heraf. Dette gør jeg når, jeg kan udtale mig frit om alt mellem Himmel og Jord uden at frygte andres reaktioner herpå.

Hvis, du er født i et år, der giver 9 i sidste tværsum, som ex 1989, hvor man herefter udregner 1+9+8+9=27 og derefter 2+7=9, så er du en af de ældste sjæle på denne Jord, og som har haft mindst 50 tidligere liv her. For nogen, går det helt op til over 150 tidligere liv på Jorden. 9-tallet er det højeste tal, og dette tal handler om, at du er kommet til Jorden for primært at lære fra dig. Det handler om, at du er kommet til denne verden med regentstokken i din hånd for at tage lederskab, og regere med visdom og vise vejen for de yngre sjæle. Du er en af de ældste sjæle, og det vigtigste for dig, er at være tro mod dig selv, og dine værdier. Du foragter løgn og falskhed, og hvis, du kunne, ville du leve 100 % tro mod den, du i sandhed er, og aldrig bøje af for noget, der føles forkert. 9-tallet er det højeste tal, og dette betyder, at du i største delen af dine tidligere inkarnationer har levet som magtfulde folk i antikkens verden. Dette kan være højpræster/ højpræstinder, shamaner, vismænd/ kvinder og store og mægtige konger og dronninger. Disse sjæle har i de fleste af deres liv haft med mysticisme, astrologi, numerologi og okkultisme at gøre. Disse evner ligger i deres DNA. Er du født d. 9., 18, eller 27. på måneden, eller født i september, d. 9. måned, har du også disse tendenser. Er du født i et år, dato eller måned, der giver 3 eller 6 i sidste tværsum, er du på vej mod status som vogter, men du har stadig nogle ting tilbage at lære. Individer, der er inkarnaret som vogtere i denne verden, har i de fleste tilfælde haft et hårdt liv, og særligt en hård barndom, da livet har måttet hærde dem til at opnå deres fulde potentiale. Disse individer er dybe som havet, og har en visdom, der går hindsidiges de flestes fatteevne. Derfor kan de ofte blive trætte af de unge sjæle, som er så jordbundne, at de spirituelle aspekter skræmmer dem, da de ofte har det som en voksen, der går på universitetet, der er tvunget til at hænge ud med børn i børnehaveklassen - simpelthen for stor forskel i bevidsthedsniveauet.

Er du en af disse, vil du ofte have en indre følelse af at være sjæletræt, og at dit liv føles som en opgave, hvor du har ting, du skal opnå for at levere noget til menneskeheden. Dette er du fordi, det sandsynligvis er din sidste inkarnation på denne Jord. Du er kommet til verden i dette liv, for at binde en fin sløjfe omkring dit mesterværk, du har bygget op siden titusinder år tilbage. De fleste af Jordens vogtere, har netop deres sidste inkarnation netop i denne tid, hvor vi lever nu. Mange har måske hørt om krystalbørn, indigobørn, regnbuebørn mv. Disse er de nye sjæle, der på længere sigt vil overtage vogterenes opgaver.

Udvalgte blogindlæg
Seneste blogindlæg
Arkiv
Følg os
  • Facebook Basic Square
bottom of page